• Home
  • Meddelelse fra Hilton: Coronavirus

HILTONS INDSATS OVER FOR JER, VORES GÆSTER, MENS VI NAVIGERER IGENNEM CORONAVIRUS (COVID-19)

Som altid forbliver vores gæster og medarbejderes sikkerhed og tryghed vores højeste prioritet. Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre din rejsesikkerhed og yde maksimal fleksibilitet, mens situationen omkring ny coronavirus (COVID-19) fortsat udvikler sig. 

Vi vil fortsætte med at opdatere denne side med de seneste oplysninger om reservationsfleksibilitet, og Hilton Honors-medlemspoint og -status for at understøtte vores lokalsamfund, medarbejdere og rejsesikkerhed.


Sundhed og hygiejne – opdateret d. 27. april 2020

Hilton CleanStayTM med Lysol-beskyttelse

Hilton har udviklet et globalt program, som vil introducere en ny standard for rengøring og desinfektion på hoteller for at sørge for, at gæster på Hilton hoteller kan nyde et endnu renere og sikrere ophold: Hilton CleanStayTM med Lysol-beskyttelse. Programmet er blevet udviklet i samråd med eksperter fra RB, som fremstiller Lysol og Dettol, der er betroede mærker for sikker desinfektion af overflader. Endvidere vil eksperter fra afdelingen for infektionsbekæmpelse og -kontrol på Mayo Clinic rådgive og hjælpe med at forbedre Hiltons rengørings- og desinfektionsprocedurer.

Hilton CleanStay bygger videre på Hiltons allerede høje husholdnings- og hygiejnestandarder, ifølge hvilke der på nuværende tidspunkt bruges rengøringsprodukter af hospitalskvalitet og opgraderede protokoller. Programmet vil fokusere på Lysols betroede rengøringsprodukter, løsninger og undervisning i Nordamerika. RB og Hilton undersøger desuden mulighederne for at udvide programmet til et globalt partnerskab. Programmet vil inkludere:

  • Hilton CleanStayværelsessegl, som angiver, at ingen har haft adgang til værelserne, siden de sidst blev rengjort
  • Ekstra desinfektion af de 10 steder, der røres mest i hotelværelser, herunder kontakter og dørhåndtag
  • Hyppigere rengøring af fællesområder
  • Desinficerende servietter for gæster ved indgange og stærkt befærdede områder
  • Bedre rengøring af træningscentre
  • Færre papirvarer (såsom blokke og gæsteinformationsmaterialer) i værelser
  • Bedre rengøring af og andre ændringer relateret til buffeter, spisning på værelset og mødelokaler
  • Brancheførende kontaktløs check-in og check-out med digital nøgle på mere end 4.700 hoteller over hele verden
  • Evaluering af nye teknologier såsom elektrostatiske forstøvere med desinficerende tåge og UV-lys til at desinficere overflader og genstande
  • Øget sikkerhed og velvære for medarbejdere med personligt sikkerhedsudstyr og forbedret undervisning og protokoller

Lanceringen af Hilton CleanStay vil begynde på Hilton hoteller over hele verden i juni 2020.

Nuværende standarder for helbred og hygiejne. Vi er stolte af at opretholde de højeste rengørings- og hygiejnestandarder. Som reaktion på coronavirussen har vi truffet yderligere foranstaltninger i samråd med globale og lokale offentlige sundhedsmyndigheder (herunder Verdenssundhedsorganisationen (på engelsk) og CDC (på engelsk)) for at gøre vores rengørings- og hygiejneprotokoller endnu mere stringente:

  • Vores hotelpersonale modtager løbende orienteringer og forbedrede driftsprotokoller.
  • Vi har øget hyppigheden af rengøring i vores offentlige områder (herunder lobbyer, elevatorer, dørhåndtag, offentlige badeværelser, osv.) og har fortsat brugen af desinfektionsmiddel af hospitalskvalitet.
  • Vi vil fortsætte med at justere forsyningen af mad- og drikkevarer i overensstemmelse med aktuelle sikkerhedsanbefalinger for fødevarer.
  • Vi har øget forsyningen af hånddesinfektionsmiddel.

Vi har aktiveret vores regionale og globale beredskabsteams for at yde assistance døgnet rundt til vores hoteller og er forberedte på at reagere hurtigt, hvis vi bliver underrettet om et tilfælde af coronavirus på en af vores ejendomme.


Din rejsefleksibilitet – opdateret d. 25. marts 2020

Vi har foretaget yderligere ændringer til vores ændrings- og afbestillingspolitikker for at give dig maksimal fleksibilitet, mens der er indført rejsebegrænsninger i mange dele af verden.

  • Eksisterende reservationer. Alle individuelle  reservationer – selv dem, der normalt ikke kan afbestilles (“Advanced Purchase”) – der er planlagt med ankomst til og med den 30. juni 2020, kan ændres eller afbestilles uden ekstragebyr op til 24 timer før din planlagte ankomst.
  • Nye reservationer. Alle individuelle reservationer, som du foretager – selv dem, der normalt ikke kan afbestilles (“Advanced Purchase”) – der reserveres mellem i dag og den 30. juni 2020 for enhver fremtidig ankomstdato, kan ændres eller afbestilles uden ekstragebyr op til 24 timer før din planlagte ankomst.

Hvis du afbestiller en pris, der krævede forudbetaling eller depositum, vil vi gøre, hvad vi kan, for at behandle din refusion så hurtigt som muligt. På grund af antallet af aflysninger kan det tage op til 30 dage at efterkomme din anmodning. Hvis du har brug for at justere reservationer, der er foretaget via Hiltons hjemmeside, app eller kontaktcenter, kan du ændre din reservation her eller kontakte Hiltons Guest Assistance-team (på engelsk). Hvis du har brug for at justere reservationer, der er foretaget gennem en anden rejsehjemmeside, bedes du kontakte dem for assistance.


Dine Hilton Honors-point og -status – opdateret d. 25. marts 2020

Vi ved godt, at mange af jer ikke kan optjene og bruge point lige nu, så vi foretager en række ændringer, så du kan beholde din status og dine point i resten af 2020.

  • Statusforlængelse 2019. Alle medlemmer, hvis status for 2019 skulle nedjusteres d. 31. marts 2020 – uanset om det er Diamond, Gold eller Silver – vil automatisk få en forlængelse indtil d. 31. marts 2021.
  • Statusforlængelse 2020. Vi forlænger din medlemsstatus for 2020 indtil d. 31. marts 2022. Det betyder, at du fortsat kan nyde godt af alle de Diamond-, Gold- eller Silver-fordele, du har i dag, i de næste 24 måneder.
  • Pointforlængelse. Vi vil sætte udløbet af alle point, der planmæssigt ville udløbe mellem nu og den 31. december 2020, i bero.
  • Optjente weekendfordelsovernatninger på gyldige Hilton-kreditkort. Vi har forlænget udløbsdatoen for alle weekendfordelsovernatninger, der endnu ikke er udløbet d. 11. marts 2020, og alle nye, der udstedes indtil d. 30. august 2020, helt indtil næste sommer (31. august 2021).

Hilton Honors-oplevelser

Vi overvåger alle aktive Oplevelser for at garantere vores medlemmers sikkerhed og give dem maksimal fleksibilitet. For flere oplysninger relateret til aflysning af begivenheder og refusion af point, bedes du besøge vores side med Ofte stillede spørgsmål (på engelsk).


Støtte til vores lokalsamfund – opdateret d. 25. marts 2020

Vi er stolte af at støtte de mange lokalsamfund, der er påvirket af ny coronavirus (COVID-19) verden over.

  • Ansatte i sundhedsvæsenet og nødbehandlere. Vi samarbejder med føderale, statslige og lokale regeringer om at stille overnatningsmuligheder til rådighed for nødbehandlere og ansatte i sundshedsvæsenet.
  • Økonomisk hjælp. Vores Hilton Effect Foundation har givet tilsagn om økonomisk hjælp til organisationer, der hjælper mennesker ramt af COVID-19.
  • Donering af Hilton Honors-point. Vi giver vores medlemmer mulighed for at donere deres Hilton Honors-point til World Central KitchenClean the WorldProject Hope eller Direct Relief. Alle donerede point bliver omregnet til kontanter og sendt direkte til den pågældende organisation.

Hilton Workforce Resource Center – opdateret d. 23. marts 2020

Hilton samarbejder med førende virksomheder om at formidle kontakt mellem medarbejdere fra midlertidigt lukkede hoteller og hundredtusindvis af midlertidige jobs, der er opstået som følge af den globale pandemi. Hilton-medarbejdere og andre fra branchen, der søger arbejde, har fået direkte adgang og i nogle tilfælde ekstra hurtig adgang til midlertidige jobs gennem Hilton Workforce Resource Center (på engelsk) i virksomheder som Albertsons, Amazon, CVS, Lidl, Sunrise Senior Living og Walgreens. Hilton håber på at kunne udvide programmet verden over og ser frem til at byde medarbejderne velkommen tilbage, når rejser genoptages. Medarbejdere, der ønsker at ansøge, opfordres til at besøge: https://teammembers.hilton.com/covid19